Fjodor Dostojevskij ønskede i sine første bøger at give stemme til samfundets svageste i 1800-tallets Rusland, hvor zaren var enevÌldig og hierarkierne stÌrke. Men netop Dostojevskijs engagement i kampen for sociale og politiske Ìndringer af det traditionsbundne land førte til hans deportation til Sibirien, hvor han i ti ür var frataget sin status som forfatter.
Først efter sin benüdning og rehabilitering i 1859 genoptog han famlende forfatterskabet, men viste ogsü fornyet litterÌr styrke i Det døde hus og KÌldermennesket, hvor han henholdsvis genfortÌller sine fÌngselserindringer i romanform og uforfÌrdet gür i rette med samtidens destruktive nihilisme. Med Forbrydelse og straf om den samvittighedsplagede øksemorder Raskolnikov fandt han frem til den ekstreme psykologiske realisme i büde form og indhold, som ogsü efterfølgende tillod ham at udforske faktiske forbrydelser, retssystemer og straf i hovedvÌrker som Idioten, Onde ünder og Brødrene Karamazov. Dostojevskij kredsede desuden i hele sit forfatterskab om kristne temaer som tro, synd, anger og tilgivelse.
I Dostojevskij. En introduktion tager Tine Roesen, ekspert i russisk litteratur, lÌseren med ind i en dramatisk periode af Ruslands historie, hvor en af verdenshistoriens mest anerkendte forfattere samtidig undersøgte menneskets sjÌl grundigere end nogensinde før. Bogen gennemgür forfatterskabets forskellige perioder og dets litterÌre ambitioner og udgør en lettilgÌngelig guide til Dostojevskijs samlede vÌrker.