Af den svenske prosakunsts klassikere er Carl Jonas Love Almquist sammen med August Strindberg den mest originale og mest betydelige. Han blev fÞdt i 1793 og skrev og arbejdede i Sverige til 1851, hvor han mÄtte flygte til Amerika, anklaget for bedragerier og mord.
Dronningens juvelsmykke udkom i 1834 som en del af universalvÊrket Törnrosens bok, hvori forfatteren samlede det vigtigste af sin produktion. Bogen er en fantastisk blanding af en romantisk kÊrligheds- og forviklingshistorie og en dramatisk historisk beretning om sammensvÊrgelsen mod Gustaf III og attentatet pÄ ham ved det maskebal den 16. marts 1792, der medfÞrte hans dÞd fÄ dage efter. I sin form er romanen en rammefortÊlling, hvor episk fortÊlling og dramatik veksler med breve og historiske dokumenter. Historiske og fiktive personer fÊrdes mellem hinanden, og i centrum stÄr en gÄdefuld skikkelse, den smukke androgyn Tintomara. Ufrivilligt drages hun ind i en rÊkke begivenheder, hvor hun kommer til at sprede ulykke og dÞd omkring sig.
Begivenhederne har bĂ„de en politisk og en erotisk side. I den politiske del fungerer Tintomara som de sammensvornes redskab pĂ„ to mĂ„der: dels stjĂŠler hun dronningens juvelsmykke, og dels lokker hun kongen til at blive pĂ„ det skĂŠbnesvangre maskebal, der er et af romanens hĂžjdepunkter. Samtidig bliver Tintomara hovedpersonen i et dobbelt trekantsdrama: jalousi, udsprunget af misforstĂ„elser, forvekslinger og intrigeren, behersker allerede i flere kombinationer romanens to unge par: Amanda og Ferdinand og Adolfine og Clas Henrik, da Tintomara pĂ„ mordnatten gĂžr sin entrĂ©. Og der opstĂ„r nye forviklinger og ny jalousi, da begge de unge mĂŠnd â og begge de unge kvinder â forelsker sig i Tintomara âŠ
