Hovedpersonen er en dreng, som er meget püvirket af sin spirende seksualitet og den sporadiske kontakt, han kun har med andre mennesker. Han lÌgger stor distance til de piger og kvinder, der møblerer hans verden - begyndende med hans mor, pigerne i klassen, i centeret og isÌr Dotte, hvis interesse han ikke kan finde ud af at gengÌlde, selv om han har lyst.
Han har svÌrt ved at give udtryk for alle de kaotiske følelser, der vÌlter rundt i hans hoved - og han føler direkte vÌmmelse ved morens meget dominerende seksualitet, der støder ham og blokerer for hans egen søgen og udvikling. Den frihed, hans mor ønsker at give ham, gør ham ikke udfarende og eksperimenterende, han trÌkker sig ind i sig selv og er plaget af det ustrukturerede liv, som han lever med sin mor, og higer efter hendes udelte opmÌrksomhed og nogle faste rammer i sin hverdag.
I sin ensomhed opdager han en dag englebarnet, der bor i et skab inde pü hans vÌrelse, og som han føler er den eneste, der ser ham, som han virkelig er. Virkelig SER ham. Hun er pü størrelse med et barn, helt hvid med blü, blü øjne og en rød mund. Og hun er nøgen. Fra det øjeblik kommer hele hans verden til at dreje sig om Englebarnet, og hvordan han kan beskytte hende fra omverdenen. Han forlader kun nødtvunget sit vÌrelse, og først efter et stykke tid gür det op for moren, at noget er rivende galt, og hun forsøger at nü ind til sin søn, men müske er det allerede for sent.
Englebarnet er en tankevÌkkende og hürd roman om at føle sig fremmed i verden, i sin egen krop og over for andre mennesker. Den handler om at stü mellem barndom og voksenliv, om ensomhed og seksualitet, om sindssyge og selvmord - og isÌr ikke at kunne forholde sig til virkeligheden, nür den pludselig bliver alt for svÌr at hündtere.