"Efterforskningen er åben", udtaler politiets pressetalsmand, og "politiet arbejder bredt", er udtalelser, som man ofte hører, når der er sket en grov voldsforbrydelse.
I foråret 2009 blev der i Spånga i det vestlige Stockholm begået flere overfald på kvinder. Forbrydelserne blev opklaret - men facit blev ikke helt, som politiet havde troet. Denne efterforskning viser endnu engang, hvor vigtigt det er ikke kun at lede efter en gerningsmand.