Med Geografiske digte kan læseren tage med på en forunderlig rejse rundt i den vide verden, hvor Danmark og Norden bestemt ikke bliver glemt. Kombineret med en god portion humor besøger de enkle rim så forskellige steder som Nordkap, Vejle Sygehus, drypstenshuler, Læsøs tangtage og glubske, blodsugende fluer på New Zealand. Hvert ord er udvalgt omhyggeligt, så lydrim, undertiden krydret med bogstavrim, ofte fortæller mere, end det umiddelbart ser ud til. Digtsamlingen er en oplagt gavebog til den rejselystne med interesse for geografi og samfundsforhold.
Uddrag af bogen
Bloksbjergtur
1.
Bjergets top.
Ånd og krop
vil derop.
Mange stop.
2.
Vandresti.
Hysteri.
Hus forbi.
Heksefri?
3.
Bjergets ten.
Bare sten.
Ømme ben.
Uden mén.
4.
Lungers svigt.
Ingen sigt.
Mest af pligt.
Skrev et digt.
Om forfatteren
Børge Bagger er født 1943 i Brenderup og har i mange år undervist i geografi og historie på Fredericia Gymnasium. I 2015 debuterede han med digtsamlingen Digte til alle aldre. Tidligere har han arbejdet som korrekturlæser og redaktør for geografiske og historiske lærebøger.