(4)

Hvad der gemte sig i kalken - Den chokerende historie om seriemorderen Petiot

audiobook


Lægen Marcel Petiot dræbte i sin levetid mellem 60 og 200 mennesker i sin klinik og gjorde således sig selv til en af Frankrigs mest berygtede seriemordere. Under den nazistiske besættelse af Paris dræbte han massevis af tyske jøder og andre, som ville flygte, med en giftindsprøjtning foregivet som en vaccination. Der blev fundet ligrester af 23 mennesker, som han havde brændt og forsøgt at opløse i sin kælder. På Politimuseet i København kan man i dag se kalk med hår fra disse lig, som blev fundet på gerningsstedet af en dansk journalist. Det skal vi høre mere om i dagens afsnit af 'Forbrydelsens genstande'.

Værter: Camilla Sager og Frederik Strand

Klip og tilrettelæggelse: Camilla Sager

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Forbrydelsens genstande

Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.

Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.