Arbejde skal vÊre sjovt, og vi vil selv bestemme. Medarbejderen er blevet som medborgeren, en forbruger. "Servilsamfundet har aflÞst civilsamfundet", nu skal staten sÊlge sig selv til borgerne. Tag vores opfattelse af skole og uddannelse: Vi skal lÊre, men kun pÄ egne prÊmisser, og alle skal have prÊmier! - EfterhÄnden er individets frihed basis for alt. Frivilligheden er over os: Vores kultur er blevet feminiseret - og magten har naivt ladet det ske.
Lars-Henrik Schmidt, mÄske det 21. Ärhundredes danske svar pÄ SÞren Kierkegaard, viser i sin nye bog, 'Learkomplekset', hvordan Änden fra Shakespeares King Lear stiger op i vores tid. Tragedien skildrer kongen, som frivilligt overdrager magten til sine dÞtre, men skuffes, da de sÊtter deres egen dagorden og kaster kongedÞmmet ud i kaos. Learkomplekset er et nyt begreb for autoriteternes aktuelle krise: troen pÄ, at man kan abdicere og forvalte in absentia - og sÄ skuffelsen, nÄr det ikke lykkes.
En ny familiesaga mĂ„ i spil, nĂ„r man vil fatte det moderne livs drama om magt, skĂŠbne og frihed. Schmidts bog prĂŠsenterer en gennemgribende kritik af Freud og slĂ„r fast, at Ădipuskomplekset - der ellers har domineret - ikke lĂŠngere dur som billede pĂ„ magtens transformationer. DĂžtrene er langt forbi Freuds ideer om hysteri og penismisundelse: Feminine vĂŠrdier er blevet de nye idealer.
Autoriteten forsvinder, og magtens ansigt udviskes i skuffelsens grimasse. 'Learkomplekset' viser, hvor og hvordan det sker.