76-ürige Mads forsøger at komme videre med livet efter hans kone rammes af demens i denne spÌndende og filosoferende bog.
Mads har levet et nydeligt og vist nok lidt kedeligt liv. Nu er han pensioneret. Han har gjort, hvad der blev forventet af ham, og han har vĂŚret godt gift.
Nu er Johanne blevet stĂŚrkt dement og anbragt pĂĽ et plejehjem, hvor Mads ikke har lyst til at tilbringe al for meget tid. Og Johanne kan jo knap kende ham mere.
PÌnhed bÌrer ikke lønnen i sig selv, konkluderer han. Han indleder et forhold til en kvinde, han trÌffer pü et vÌrtshus og senere, da Johanne er død, køber han et lille rÌkkehus i fjord-byen med en god udsigt. Nabokvinden, som ogsü er alene, hedder Susanne.
Udover at skildre Mads, hans kone, et par venner og de par kvinder, han møder, rummer romanen fine portrÌtter af livet i den lille provinsby ved fjorden, som Mogens Fjord Christensen kender til bunds.