I fjerde og sidste bind af det imponerende vÊrk om den danske modstandsbevÊgelse under besÊttelsen nÄr vi til den dramatiske afslutning pÄ krigens fem lange Är. Niels-Birger Danielsen samler trÄdene fra de forrige bind af vÊrket og kommer med sin egen konklusion pÄ et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.
Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevÊgelsen og Gestapo og isÊr det tyske politis danske hÄndlangere tiltager i brutalitet. FrihedskÊmpernes likvideringer pÄ den ene side og pÄ den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der fÞrst bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i KÞbenhavn er der det sidste Är en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 fÞjer en omsiggribende kriminalitet sig til de Þvrige farer for civilbefolkningen.
SidelÞbende med skÊrpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnÊrmelse mellem modstandsbevÊgelsen og de etablerede politikere, der havde stÄet bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklÊrede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgÄet et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevÊgelsen og politikerne, enighed om et strengt retsopgÞr og en fÊlles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.
Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udĂžvet af snĂŠvre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkĂŠmpere. Og sĂ„dan er der sĂ„ meget, der bliver âmed tilbagevirkende kraftâ, da konklusionerne ved besĂŠttelsestidens slutning skal drages pĂ„ dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har prĂŠget de fem besĂŠttelsesĂ„r, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.