I sin Êrlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nÊrportrÊt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljÞ pÄ Danmarks bedste og vÊrste arbejdsplads.
Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje.
Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street.
Han delte vandene med sin kontante stil pÄ gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han lÊngere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten Är i tjeneste.
Michael Molin lÊrte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsÊkken for tung, nÄr man hver dag balancerer pÄ en tynd blÄ linje.
PANSER er historien om en rodlĂžs knĂŠgt fra betonblokkene i BrĂžndbyĂžster, der blev betjent og brĂžd sit sociale mĂžnster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slĂ„s end til at skrive pĂ„ maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet â men glemte undervejs, at man ikke kan passe pĂ„ andre, hvis man ikke passer pĂ„ sig selv.
I dag arbejder Michael Molin ikke lÊngere i politiet efter at vÊre diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade pÄ deres arbejde i velfÊrdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.