"De er rĂ„ og plumpe â disse âbaronesâ og âmilitesâ â de slĂ„r ihjel med en robust munterhed, er som griske gribbe efter gods og kvĂŠg, som gale tyre efter kvinder. Som til lov og ret, sĂ„ledes stĂ„r de ogsĂ„ kun i det udvendigste forhold til kristendommen. De har fĂ„et banket ind i deres hjerne, at man for sin saligheds skyld skal dĂžbes, hĂžre messe, faste og nyde nadver, men udover dette finder de sig ikke i at lade deres handlefrihed indsnĂžre af nogen som helst kirkelige bĂ„nd."
RidderfortÊllingerne var utroligt populÊre i Europa i middelalderen. Ikke mindst i Frankrig og Tyskland svÊlgede man i historier om nÄdeslÞse riddere, der kÊmpede mod hinanden til sidste blodsdrÄbe. Valdemar Vedel fortÊller om ridderromantikkens tidsalder, hvad der gjorde denne genre sÄ speciel og populÊr, og hvordan den blev genoplivet mange Ärhundreder senere af romantikkerne.
Bogen udkom fĂžrste gang i 1906.
Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang rĂŠkke bĂžger om kultur og litteratur i renĂŠssancen, barokken og guldalderen samt flere vĂŠrker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og MoliĂšre.