Silkevejene har füet fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem.
Silkevejene er blĂŚndende historieformidling. Et overdĂĽdighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer vĂŚver sig ind og ud ad hinanden, indtil de â ligesom i et persisk tĂŚppe â samler sig i et mønster.
Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. ürh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev übnet ca. 1500, den vigtigste trafiküre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa.
Denne region bandt i mere end tusind ĂĽr den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netvĂŚrket af hoved- og biveje â Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det.
Vikingerne var her â vi ved med sikkerhed, at de nĂĽede sĂĽ langt som til Konstantinopel. MĂĽske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder sĂĽ kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden.