I Skvatmand â breve til mit yngre jeg leverer Gunnar Langemark et forsvar for den uperfekte og sammensatte mand, der ikke altid lever op til kravene om at kunne klare al modgang, men ogsĂ„ kan pĂ„tage sig ansvaret for sit liv og udvikle sig som et voksent menneske, der samtidig accepterer sig selv som til tider utilstrĂŠkkelig og med behov for andres hjĂŠlp.
Der er brug for, at mĂŠnd accepterer, at den moderne tilvĂŠrelse i vor tids samfund krĂŠver nuancerede mennesker med en personlig spĂŠndvidde, som omfatter andet og mere end at kunne âmande sig opâ og âfinde sin indre krigerâ.
Brevene varierer fra det konfronterende og kritiske til det konstruktivt kÊrlige, i hÄb om at hans eget kÞn i langt hÞjere grad trÊder i karakter og definerer sig selv pÄ egne prÊmisser, blandt andet ved at forholde sig til sin indre skvatmand.