(276)

Vild med dig

audiobook & e-book


Det er ikke hver dag i den lille, hyggelige by Bellamy Creek, Griffin ser en smuk kvinde i hvid balkjole vælte ud af en ødelagt bil. Med sine høje hæle og tiara er Blair malplaceret, men hun er også sjov og helt igennem uimodståelig. Da hendes bil viser sig at være brudt helt sammen, tilbyder Griffin hende ly for natten.

Blair er ved at starte sit nye liv langt væk fra sine kontrollerende overklasseforældre, men mødet med mekanikeren Griffin ændrer alt. Han er desperat efter at få sit værksted på fode igen, og Blair ser muligheden for en aftale: Hun hjælper ham med at relancere forretningen, og Griffin fikser hendes bil og ansætter hende, indtil den er klar.

Det burde være en win-win … men det er sværere at holde sig til planen og fra hinanden end som så. Også selvom Griffin ved, at det aldrig vil gå, for Blair ønsker sig et eventyr med en lykkelig slutning, og han er i hvert fald ikke prinsen på den hvide hest.

Vild med dig er en fortælling om to mennesker, der står ved en skillevej. Kan de frigøre sig fra fortiden og andres forventninger og vælge kærligheden? Vild med dig er den første, fritstående bog i Bellamy Creek-serien af Melanie Harlow.

”Brysk, men sjov, mekaniker, som har brændt sig på kærligheden? Tjek. Fyr, der tager forældreløse killinger ind? Tjek. Helt ufatteligt lækker, idet han modvilligt forelsker sig dybt? Tjek. Min nye book boyfriend? Tjek, tjek, tjek. Vild med dig er et must read!” – Julia Kent, New York Times-bestsellerforfatter

”Gør dig klar til at forelske dig i Bellamy Creek.” – Book Boyfriend Addict

”Jeg elskede Griffin og Blair, de er mit nye yndlingspar fra Harlow … Vild med dig er lige dele sød small town romance og hed, glødende kemi. Vi får det bedste fra begge verdener.” – Modern Belle Books

”Melanie Harlow er godt på vej til at blive dronningen af small town romance.” – She Reads Romance Books