Vildsvin er en fascinerende og gĂ„defuld roman om mennesker og vildsvin i de sydsvenske produktionsskove. Det er Hannah Lutzâ debut og er skrevet i en overrumplende poetisk prosa med en mĂžrk understrĂžm.
Vildsvin lÞber i tre spor: Ritve, Glenn og Mia. De er kommet til HornanÀs i SmÄland af vidt forskellige grunde. Ritve for at lave en dokumentarfilm om vildsvin og Glenn for at begynde et liv uden for storbyen og med job pÄ kommunen. Mia har taget sin morfar med til hans barndomsskole Siggalycke i et sidste forsÞg pÄ at fastholde et menneske, som er ved at svinde bort. Hun vil have ham til at huske fortÊllingerne fra Siggalycke, om den karismatiske skoleleder, Ivar Sandberg, og det mytiske vildsvin Sigga. Glenn, Ritve og Mias historier berÞrer hinanden, men det egentlige centrum for fortÊllingen er vildsvinene, som bevÊger sig i omrÄdet og trÊnger ind i folks drÞmme.
Pressen skriver:
»Hannah Lutzâ sĂŠrt hypnotiske debutroman. [âŠ] Hvor melankoli, stilfĂŠrdig humor og naturbeskrivelser deler pladsen med personer, der akkurat fĂ„r den plads, de fortjener.«
**** â David Jacobsen Turner, Jyllands-Posten
»Mit eneste kritikpunkt er, at den lille bog er for lille. Fordi jeg bliver grĂ„dig og forelsket, god skrift mĂ„ gerne blive ved. [âŠ] Et lovende lys af en debut.«
â Linea Maja Ernst, Weekendavisen
»Romanens mudrede melankoli skriver Hannah Lutz frem med en let tyngde, rent og enkelt. Men det er i de mystiske, nÊsten magisk realistiske optrin, det lÞfter sig over det velgjorte.«
**** â Kizaja Ulrikke Rhoute-Mogensen, Politiken
»Hun fortĂŠller som en dreven skribent. [âŠ] Hende kommer vi til at hĂžre mere til. Hun har den gave at vĂŠre fĂždt til at fortĂŠlle. Det fremgĂ„r af sĂ„ godt som hver eneste af de ganske fĂ„ sider i Vildsvin. [âŠ] Vildsvin er en tankevĂŠkkende, flot skrevet debutroman. Mere fra den kant, tak.«
***** â Arne Mariager, Folkebladet
»Hannah Lutz indkredser med poetisk sprog og i ultrakorte afsnit fint det sĂžvngĂŠngeragtige og fornemmelsen af den grĂŠnselĂžse nat [âŠ] De sproglige billeder giver appetit pĂ„ meget mere.«
*** â Eva Pohl, Berlingske