Op lille Hans
Anden del af den humoristiske romanserie om Hans, som pudsigt nok deler büde personlighed og skÌbne med bogens forfatter. Hans er blevet en ung mand, der aktivt deltager i modstandskampen mod tyskerne. En kamp, der dog ofte nür komiske højder og absurde dybder. "Dørklokken kimede. Claus listede hen til brevsprÌkken og übnede den forsigtigt.Udenfor sü han to grügrønne frakker nÌsten dÌkke for sprÌkken. Gestapo... Hans fik fat i vindueskarmen og übnede hasperne og skød et vindue op. Han regnede med, at han kunne komme ud gennem det, og nikkede til Claus. Hans fik fat i vindueskarmene og snoede sig ud, med besvÌr, holdt sig i armene i den faste rudes øverste karm og stod pü den nederste. Under ham, to etager ned, var der mørkt, men han anede nogle skikkelser med gevÌrer og to prÌrievogne.Claus kom bagefter, men han havde svÌrt ved at mase sig ud igennem det lille hul. Hans trak med den ene arm i ham, og til sidst lykkedes det, og de stod nu begge og balancerede pü ydermuren. Samtidig hørte de tyskerne buldre løs pü den dør, der førte ind til vÌrelset fra lejligheden, men som var blokeret af skabet. De var ved at bryde den op..." Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterÌr forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den GrÌske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dÌkket i jobbet som journalist. I en lÌngere ürrÌkke sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstrüd (1978-87). Hans Jørgen Lembourns forfatterskab bestür af fiktionsvÌrker süvel som essays.
