"Alberts lære" er et essay om Albert Camus. Det begynder med Den fremmede, historien om et meningsløst mord og en lykkelig død, som siden 1942 har grebet læsere verden over. Det er på den overrumplende baggrund, Camus bygger sine tanker om tilværelsen og samfundet. Romanen rummer kimen til en måde at eksistere på i verden, der trods konflikt, ligegyldighed og mangel på mening også er rig, varm og fuld af lys.

Forfatterens holdninger og handlinger livet igennem former sig til en fortælling om lighed, frihed og kollektivt ansvar, om ideologiernes trussel mod Europa og om skønheden, kunsten, litteraturen og teatret som model for den alt for oversete kreative faktor i vores arbejde og hele tilværelse.

"Alberts lære" kredser om begreber som lykke, nationalisme og menneskelig og planetær bæredygtighed set i det perspektiv, Camus fik med sig fra fødslen i den franske koloni i Algeriet.