Nanna Heggelund tager læseren med tilbage til et grundtvig-koldsk friskolemiljø i en fynsk provins i 1950´erne og 1960´erne. Grebet er autofiktionen. Midlerne er små. Blikket er barnets - siden den unge piges.

Det er efterkrigsårenes nøjsomhed og en begyndende modernitet, der er forfatterens platform. Hverdagsglimtene fletter sig ind mellem hinanden og det hele er båret af det sælsomme stof, som erindringen er gjort af.

Observationerne er naive og nøgterne. En hverdag fuld af kønsroller og kartofler. Traditioner og trædemøller. Og ud af de - først ureflekterede, og senere mere nuancerede - nedslag i hverdagslivets gøremål og dialoger, tegnes et værdisæt og konturerne af de relationer, der binder familien sammen.

And med posten er alt det, der gemmer sig i kasser på loftet og som bor i hjertekammeret.