Bog 1 wrap-up: Harry Potter og De Vises Sten

I denne helt særlige episode får vi bundet en sløjfe på bog 1, og vi kommer vidt omkring:

I vores temasegment taler vi om de forskellige fællesskaber, vi møder i bogserien, og hvordan de hver især er med til at udvikle Harry.

Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:

- Hvilket fællesskab møder Harry hos familien Dursley?

- Hvor gemmer alle alfahannerne på Gryffindor sig egentlig henne?

- Hvordan giver både Hagrid, McGonagall og Dumbledore Harry en følelse af fællesskab?

I Lumos inviterer vi på en håndfuld multismagsbønner (og vi tør godt love, at de alle er lækre). Vi taler om vores yndlingsøjeblikke i bogserien, og så har vi støvet Nevilles og Dracos gamle dagbøger af. Gad vide, hvad de to har tænkt i løbet af 1. skoleår?

Sidst men ikke mindst diskuterer vi i Binns hjørne noget af den uglepost, der er kommet til os fra vores skønne muggler-lyttere, og det fører os både op i hospitalsfløjen, til skak i dybet under Hogwarts og tilbage til Godric-dalen.

Alohomora

Var du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?

I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.

Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.

Følg med på Facebook: Alohomora

Følg med på Instagram: alohomorapod

Rikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.

Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Prueba 25 horas gratis

  • Lee y escucha hoy
  • Sin compromiso, cancela cuando quieras
Pruébalo gratis ahora

Convierte cada momento en una aventura

  • Cientos de miles de historias en tu bolsillo
  • Sin compromiso, cancela cuando quieras
Pruébalo gratis ahora
Mujer sonriente mirando por la ventana de un tren, con auriculares y sosteniendo su teléfono

Empieza hoy con este libro por 0 €

  • Disfruta de acceso completo a todos los libros de la app durante el periodo de prueba
  • Sin compromiso, cancela cuando quieras
Pruébalo gratis ahora
Más de 52 000 clientes han dado a Nextory 5 estrellas en la App Store y Google Play.


Categorías relacionadas