(0)

Den gamle herre husker

e-book


Den gamle herre, der holder så oprigtigt af sin by og sit land, og som elsker sine søndagsspadsereture, fortæller her om blandt andet kongefamilien, damemodens udvikling op gennem 1700- og 1800-tallet og om opførelsen af Christiansborg Slot, Rundetårn og Nyboder.

Den lokalhistoriske forfatter Knud Bokkenheuser holdt meget af sin søndagsspadseretur, som kunne bringe ham vidt omkring i København og omegn. Under navnet Den gamle herre fortæller han i tre bind om disse søndagsture og om svundne tider i Danmarks smukke hovedstad.

Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.