Der er visse forbrydelser, der af visse årsager udvikler en usædvanlig stor interesse i både offentligheden og massemedierne, og det er som regel uden betydning, om forbrydelserne er opklarede eller ej, eller om relevante myndigheder offentliggør resultaterne fra den efterforskning, der har fundet sted. I mange af disse sager opstår der myter eller udvikles konspirationsteorier, der som hovedregel er særdeles indviklede, dramatiske eller stærkt farverige. Problemstillingen er international, og eksempler på kendte forbrydelser, der har udviklet myter og konspirationsteorier, er legio. Blandt mange sager kan nævnes drabet på den amerikanske præsident J. F. Kennedy, Terrorangrebet den 11. september 2001 mod World Trade Center i New York eller drabet på den svenske statsminister Oluf Palme i 1986. I Danmark keder vi drabet i Finderup Lade fra 1286, hvor Erik Klipping blev myrdet. Højbjerg drabet i Århus, begået i 1968, og så tre forbrydelser, der fandt sted i 1948: Pinski drabet forøvet i Ny Kongensgade i København, dobbeltdrabet i Køge Bugt og dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej. Alle disse sager viser klart, at myteskabelsen og konspirationstanken var og er populær i befolkningen. Men også i den politiske kommunikation findes begrebet.