(1)

Efter vinter kommer vår

audiolibro y e-book


Den fattige Inger Johannes liv er hårdt. Hendes mand, Niels, er blevet arbejdsløs og tilbringer det meste af sin tid på byens værtshus i selskab med enken Laurine og da tragedien rammer familiens yngste, er Inger Johanne lige ved at give op. Men skæbnen har andre planer for Inger Johanne og Niels. En lotteriseddel og en uventet gevinst gør dem i stand til at flytte tilbage til landsbyen, de kom fra og pludseligt ser fremtiden lysere ud. Deres ældste datter, den kønne Ellen med den glade latter, bliver ansat som stuepige på godset Lindholm, hvor godsejerens søn har lukket sig inde, efter en sygdom har gjort ham lam i begge ben. Og Niels, der inderst inde altid har elsket sin kone, trækker sig selv ud af det mørke, han befandt sig i. Men også på godset og i nabovillaen har man set sin del af sorg, og det er nu op til Inger Johanne at bringe lys og glæde til sine naboer.

Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.


Narrador/a: Susanne Saysette

Duración: