(0)

En mening med livet

E-book


"En mening med livet" er en samling af den store franske flyverhelt Antoine de Saint-Exupérys tekster. De beskriver hans oplevelser forskellige steder i verden, heriblandt Paris, Barcelona og Moskva. Antoine de Saint-Exupéry reflekterer over sine egne oplevelser som pilot, men også over de store spørgsmål om krig og fred, der blev stillet overalt i verden i mellemkrigstiden.

Antoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads.

I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet".