Den ikoniske serie om den ildfulde og ambitiøse kriminalreporter Annika Bengtzon forandrede krimien som genre og gjorde Liza Marklund verdensberømt.
På den spanske solkyst bliver en børnefamilie gasset ihjel under et tilsyneladende mislykket indbrud i deres luksusvilla, og fordi faren er en verdenskendt svensk sportsstjerne, får sagen stor bevågenhed. Men familiens sekstenårige datter er sporløst forsvundet, og kriminalreporteren Annika Bengtzon sendes til Marbella for at dække sagen og må modstræbende efterlade sine to børn hos eksmanden Thomas.
Under solen får Annika en hed affære – og hvirvles ind i et livsfarligt spil om narko, penge og forbrydelser gennem generationer i Europas Costa del Crime.
En plads i solen er ottende bind i den prisbelønnede krimiserie om Annika Bengtzon.