(0)

Et kongerige for en livsanskuelse

E-book


"Et kongerige for en livsanskuelse" er en analyse af Immanuel Kants begreb "det kategoriske imperativ". Det kategoriske imperativ tilsigter en almengyldig moralitet i menneskets måde at handle på. Med andre ord betyder det, at vi altid skal gøre det, vi også mener, at andre burde gøre i samme situation. Severin Christensen opstiller en analyse af forholdet mellem "at skulle" og "at ville", som han mener, skaber en spaltning af vores personlighed, når det man "skal" ikke stemmer overens med det man "vil". Analysen fører til mange interessante iagttagelser over etik og moral, lystbetoning og krav, dogmatiske religioner og moralsystemer samt forholdet mellem individ og fællesskab.

Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.


Formato:

  • E-book

Duración:

  • • 84 páginas

Idioma:

danés