Hasardspilleren Clay Allison er på vej ud af præriebyen Abilene med en klækkelig gevinst fra spillebordet, da han stifter bekendtskab med medlemmer af Ku Klux Klan. Han bliver frarøvet alle pengene og mishandlet til ukendelighed. Til alt held finder kokken Mooney ham, og sammen med Jill og hendes veninde Marie hjælper han Allison med at flygte. Men hvidkutterne finder dem, og snart er deres dage talte.
William Marvin Jr. er pseudonym for den svenske forfatter Bengt-Åke Cras (f. 1943). Cras har skrevet et utal af ungdomsbøger, noveller, dokumentariske bøger og en lang række romaner af den særlige genre, som han kalder "sexy western". Clas‘ bøger er altid fyldt med dramatik og underholdning, uanset om de handler om ishockey, Det vilde Vesten eller noget helt tredje. Ud over pseudonymet William Marvin Jr. har Clas udgivet under navnene Carina Fjällström, John Burell, Janne Bond og Ivar Backhoff.
I William Marvins westernserie, Sexy Western, følger vi cowboyen Clay Allison og hans oplevelser rundt omkring i Det vilde Vesten. Clay har et stort talent for at rode sig ud i alle de underholdende situationer, der skal til for at skabe en god tju-bang-roman. Marvins kombination af god gammeldags cowboyer og indianere blandet med lidt hed sex her og der garanterer underholdningen, så snart man åbner en af hans bøger.