(0)

Fortællingen om rosen

e-book


"Fortællingen om rosen" er Sophus Claussens erindringsroman om hans første ophold i Paris i 1890‘erne. Han begyndte at skrive romanen allerede i 1894, men fik den først færdiggjort i 1927 efter hans ægteskab var faldet fra hinanden. Bogen kredser netop om den svære forelskelse, der spillede så stor en rolle i den store digters liv og forfatterskab.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Den danske digter og forfatter Sophus Claussen (1865-1931) debuterede i 1887 med digtsamlingen "Naturbørn", der vakte skandale med sine letsindige erklæringer om sex og kærlighed. Ved siden af sit virke som forfatter og digter ernærede Sophus Claussen sig som journalist blandt andet for den radikale venstreavis Horsens Folkeblad, og han var i en periode en del af det radikale miljø omkring Georg Brandes. Sophus Claussen er kendt for sin meget roste oversættelse af den engelske digter Percy Bysshe Shelleys digt "Den følsomme blomst".