Katrine er dygtig til at være barn. Hun er tæt knyttet til sin mor, ved nøjagtigt, hvad der forventes af hende, og hun udfylder rollen som det perfekte barn til punkt og prikke. Hun får ros for at være smilende, beskeden, hjælpsom og uselvisk, og hun soler sig i at være den, ingen kan sætte en finger på. Men i gymnasiet sker der pludselig noget. Som noget udefrakommende og ukontrollerbart bliver hun overmandet af 'grimassen'. Pludselig er den der bare, og vil ikke forlade hendes ansigt igen. Grimassen låser hendes mund fast i et mut og trist udtryk, og hun kan ikke længere smile. Hun kan ikke længere være den, andre forventer, at hun er. Skammen over kontroltabet er massivt, og hun isolerer sig mentalt såvel som fysisk fra både veninder og familie. Vi følger Katrine igennem hendes mentale nedtur, hendes kamp for at frigøre sig fra grimassen, fra frygten og skammen over at være forkert, og ind i voksenlivet, hvor en løsrivelse fra moren bliver forudsætningen for, at hun kan finde sig selv som menneske