(0)

Hemmeligt liv

e-book


Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.

I nat er det ekspeditrice Lilian Hansens tur til at betro sig til selskabet. Hun fortæller, hvordan hun i morges var lige ved at blive kørt ned, da sporvognen kørte løbsk. Hun ville uden tvivl være død, hvis ikke en stærk hånd havde grebet hende om livet, lige inden det var for sent. Aldrig har hun oplevet en så galant og omsorgsfuld en mand. Hun kender ikke hans navn, men ved, at han i morgen skal tilbage til fronten. Alligevel må hun forsøge at finde ud af, hvem han var.

Hemmeligt liv" er sjette fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".