Nogle gange må vi reagere når der sker noget mærkeligt, noget alarmerende, inde hos naboen. Det er baggrunden og temaet i Hoveddamens nabohjælp Runa Hav er ikke politibetjent, hun er ikke journalist eller detektiv. Hun er bare nabodamen, men helt speciel derved, at hun er ganske og aldeles handicappet og afhængig af andres hjælp. Men hendes hoved fungerer. Godt, endda!
Iben Danielsen har skrevet en helt anderledes hverdagskrimi. Hun er journalist, og har i mange år skrevet om velfærdsteknologi, og herigennem truffet mange mennesker med handicap og imponerende ressourcer.
.. Runa Hav lever i et himmerige af teknologiske hjælpemidler. Hun kan klare hverdagene med sin total lammede krop med øjen- og stemmestyring i eget hus – og uden dørtrin. Hun kalder sig selv Hoveddamen eller 18 % kvinden efter en opgørelse fra forsikringsselskabet. Den flinke søn er netop rejst til Australien, og der er lidt stille i huset. Men så sker der noget underligt inde i nabohuset, hvor håndværkere regerer. Det larmer og banker. Vinduerne dækkes til. Pludselig er der også et barn? En pige, forsømt og med eksem ved håndled og ankler. Hun og Runa bliver venner. En insisterende kontakt. Men en dag er hun væk, og der er kun en lille irriterende hund … Det bliver en sag for Runa assisteret af kommunens konformt klædte socialarbejder og politimanden, og fysioterapeuten og de sosu’er som mere eller mindre frivilligt bliver del af opklaringsarbejdet? Hvad blev der af barnet? og kan den lille hund eller den sensor formet som en smuk broche, som Hoveddamen forærede barnet, hjælpe med at finde hende?
