"I mit Billede maatte alt vige for Hensynet til Livsglæden, Friskheden og Sollyset, og for at opnaa dette, maatte jeg male paa en anden Maade end den, man plejede at bruge".
Sådan fortæller J.F. Willumsen om sit arbejde med billedet Sol og ungdom fra 1910, der i dag regnes for et hovedværk i nordisk kunst.
Sol og ungdom indvarsler en ny arbejdsmetode hos Willumsen, hvor lyset og farverne bliver afgørende elementer i hans malerier. Gennem et utal af skitser, forarbejder og fotografier udforsker han forholdet mellem natur og menneske og forskellen mellem kunst og virkelighed.
I bogen "I bølgen blå. Willumsen og de badende børn" undersøger forskere fra kunsthistorie, litteraturhistorie og pædagogik maleriets tilblivelseshistorie og dets centrale placering i en periode, hvor både fotografi og film får indflydelse på kunsten, og hvor interessen for barnet og barnets natur bliver synlig i kunst, videnskab og mode.