(0)

“Jeg ville foretrække at lade være”

audiolibro


Sådan lyder skriveren Bartleby's ikoniske svar, når hans arbejdsgiver beder ham om at passe sit arbejde. Igen og igen gentager han det, og hvad skal chefen svare til det?

Herman Melville's novella "Skriveren Bartleby" fra 1853, er inden for de seneste årtier blevet genopdaget og brugt af filosoffer og venstreorienterede protestbevægelser som et forbillede, når det handler om at forstå og bekæmpe kapitalismens magt over os. Med sin passive modstandskamp har Bartleby inspiret Occupy Wall Street-bevægelsen og Quiet Quitting-trenden, og som en af de første litterære værker haft fokus på mentalt helbred på arbejdspladsen.

Lyt med, når vi sammen med oversætter Klaus Brix Andersen spørger, hvorfor Bartleby foretrækker at lade være, hvordan den yderste konsekvens af hans modstandskamp ser ud, og hvordan vi kan bruge hans credo i vores eget liv.

Brændende Bøger

Litteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når oprørske gæster læser og taler om de Brændende Bøger.

Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.


Narrador/a: Jacob Nielsen
Duración: