Jeg var noget, som med et fint ord blev kaldt analfabet – og nu gik jeg ud for at finde min far, skribenten.
Jeg samlede mine få ejendele og fandt Jacks taske i mørket. Netop som jeg var på vej væk, fik jeg den idé at liste hen til Basses birkebarkstaske – dén, han sov med under hovedet for at passe på indholdet.
Lige så forsigtigt lirkede jeg remmerne op og stak hånden ind. Jeg måtte famle lidt rundt, inden jeg fandt det i lommen i foret: seddelbundtet. Uden en lyd trak jeg det ud og stak det i min egen lomme. Så tog jeg min oppakning og gik ud i natten.
Martin slipper fri fra de to køtere, som har udnyttet ham, og nu kan han endelig lede videre efter sin far. Men tanken om Jack i fængsel hjemsøger ham, og en storstilet plan om at befri ham tager form.
Kattejægerne er skrevet af Frida Nilsson og illustreret af Alexander Jansson.
Kattejægerne er anden bog om Martin.











