For 2.500 år siden, i begyndelsen af ældre jernalder, var landskabet præget af et helt usædvanligt fænomen. Kilometerlange bånd af tætliggende huller – hulbælter – strakte sig gennem landskabet.
Det første hulbælte blev opdaget i 1966. I dag er antallet vokset til 41. Disse mærkværdige danske hulbælter er så godt som enestående i europæisk jernalder, da der kun kendes ét svensk og et par stykker fra Holland. Flere hundrede år senere gjorde romerne brug af noget, der lignede, i forbindelse med deres skanseanlæg.
I denne bog fremlægger 38 arkæologer undersøgelser og analyser af de 41 hulbælter. Desuden sættes de ind i en større sammenhæng med udblik til England, Holland, Frankrig, Afrika, Peru og Vietnam i søgen efter svaret på hulbælternes formål: Tjente de som forsvar, skulle de kontrollere færdslen, var de anlagt for at forhindre kvægtyve, eller var de grænser, der markerede brugsretten til jorden? Eller måske var de kultiske anlæg, hinsides vor moderne tankegang?
Bogen giver et grundigt indblik i en helt ny slags fortidsminde og i hidtil upåagtede sider af vor forhistorie.
