Charlotte Weitzes fortællinger blander det magiske med det realistiske, eventyret med hverdagen. Og ligesom i eventyrene bliver alting meget anderledes i skovens mørke. En gruppe kvinder på charterrejse støder på en græker, som vil befrugte dem, en pige der synes, hun har for store fødder, møder en primitiv plastikkirurg, Josef træffer ”de gennemsigtige”, ufødte børn af mænd, der døde i krigen, inden de fik mulighed for at blive fædre, og ikonmaleren tror, efter have revet sig til blods i et krat, at han ved, hvem der portrætteres, når han følger sit hjerte. I alle fortællingerne er hemmeligheder vigtige. Både de der afsløres og tvinger fortællingernes personer til at tage ny stilling. Og de der forbliver hemmelige og påvirker med deres anelse. MØRKETS EGNE viser igen Charlotte Weitzes helt egenartede fortællestil.