(0)

På vej mod katastrofen. Bind 3

e-book


Hvad gik der galt i mellemkrigstidens Danmark, som gjorde, at landet var fuldstændigt ude af stand til at yde noget betydeligt forsvar, da nazisterne den 9. april 1940 krydsede grænsen og besatte landet? For at besvare dette spørgsmål må man se på den danske udenrigs- og forsvarspolitik helt tilbage fra 1920 og op til den skæbnesvangre forårsdag i 1940. I tre omfattende bind behandler historiker og forfatter Vilhelm la Cour det komplicerede spørgsmål med den omhu og ihærdighed, det kræver.

Tredje og sidste bind, "Som sæden så høsten", gennemgår perioden fra 1937 til besættelsens begyndelse. Vilhelm la Cour undersøger, hvorfor Danmark var ude af stand til at forsvare sig den 9. april og hvilke politikere og militærpersoner, der svigtede deres pligt i det afgørende øjeblik.

Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.