(0)

Spildt mælk

e-book


"Spildt mælk" handler om den irske frihedskamp efter første verdenskrig og er skrevet på Nis Petersens sædvanlige underfundige og humoristiske måde. Handlingen udspiller sig i de år, hvor oprørsgruppen IRA blev til. Barney går ind i den nye bevægelse uden at have nogen idé om, hvilke fatale konsekvenser det kommer til at få for hans liv.

Nis Petersen (1897-1943) var en af sin tids mest populære danske digtere og forfattere. Han debuterede i 1926 med digtsamlingen ”Nattens pibere”, som han senere fulgte op med blandt andre romanen ”Sandalmagernes gade” (1931), som foregår i det antikke Rom, og ”Spildt mælk” (1934), som foregår i den borgerkrigshærgede Irland.