I aften er det halloween.
Den bedste aften på året.
Men ikke for mig.
Jeg er blevet for gammel til trick or treat.
Har jeg hørt.
Gid jeg var fem år igen. Bare i aften …Gilbert er vild med halloween. Men det er hans klasse ikke. Ikke mere. Det er barnligt at klæde sig ud!
Spærret inde til halloween er en del af serien Carpe. Carpe er en serie af letlæste bøger til mellemtrinnet. Bøgerne stiller skarpt på den svære og spændende overgang fra barndom til pubertet. En tid, hvor kroppen har vokseværk, og hovedet tumler med spørgsmål om alt fra bumser i panden til meningen med livet.
Bøgerne er skrevet af Marie Duedahl og deres visuelle udtryk lægger sig op af vores populære Hip-serie til udskolingen.
Lix: 9
















