Thomas Wivel om bogen:
Den et litterært eksperiment, jeg i maj måned 2015 startede med Jan Monrad, og som vi ihærdigt skrev på lige til hans alt for tidlige og pludselige bortgang 20. november samme år. Vi var begge meget begejstrede for initiativet, der er baseret på en meningsudveksling omkring et bredt indiskriminativt perspektiv af emner, der spænder fra gardiner til humorens rolle over for ekstremisme og terror. Jans bidrag er så stærke og smukke. De er ikke overraskende spidst morsomme og intelligent underholdende, men de viser også aspekter hos ham, de færreste kender: En nostalgisk understrøm løber igennem dem; han rummede nemlig en udpræget melankoli, en følsomhed, og hans tekster i bogen her viser, at disse mindre kendte sider er afgørende grundtræk i den eminente komiker, Jan Monrad var.
Uddrag af bogen
Jan Monrad fire dage før sin død:
Dog er jeg nødt til at nævne, at jeg som humorist og satiriker har haft mere end vanskeligt ved at finde en grimasse, der kan passe overfor den norske massemorder, hvis navn jeg nægter at nævne – ham som skød de mange uskyldige unge mennesker på Utøya. Jeg evner ikke hverken at satirisere over eller joke om denne begivenhed, som alene fylder mig med sorg og et modbydeligt ubehag.
I forlængelse af dette er jeg nødt til at erkende, at netop sådan føler jeg også i dag, hvor jeg skriver dette, to dage efter det voldsomme terroranslag mod flere steder i Paris, der i skrivende stund 16.11.2015 efterlades med 128 dræbte. Det har jeg ingen satiriske bemærkninger til, ingen jokes – kun vrede og tårer.
Om forfatteren
Thomas Wivel er primært standupkomiker, men han har igennem de sidste mange år skrevet adskillige bøger. Det var i kraft af deres fælles arbejde på det satiriske årshæfte Svikmøllen, at han mødte Jan Monrad. Det blev til et venskab, der resulterede i denne bog, hvis titel blev udtænkt af Jan. Ifølge Thomas er den typisk for den ukuelige livsindstilling, der var hans:
Ti stille! Gu’ vil jeg ej!