Som barn ventede han på, at nogen skulle give ham noget at sørge over. Han fantaserede om at blive skilsmissebarn, at få offerets blege, men smukke glød. Det skete bare ikke. Nu er han voksen, hans far er lige død af kræft, og han havde troet, at sorgen ville virke forløsende. At den ville slå ham ud og fylde ham med smukke og stærke følelser. Men sorgen er ikke andet end en lille myg i øret, og i stedet trænger noget andet sig på: Hans mor er pludselig blevet sin egen.
Gustav Valdemar Stranges forfatterdebut, Til alle dem der vil forlade mig, er ballader om savn. Om at bære på en ulige familiehistorie, på en skam, der ikke er ens egen, og på lyster, der lever i det skjulte.