(1)

Venus Fluefanger

audiolibro y e-book


Venus Fluefanger er en roman om køn og identitet, venskab og kødædende planter. Om at være Alex og kæmpe for at passe ind i en verden bygget af lidt for firkantede kasser. Men mest af alt om at turde stå ved sig selv.

En dag køber Alex en Venus fluefanger. Den mærkelige plante står i blomsterbutikken og tigger om at blive taget med hjem. Så får Isa, der ellers er den eneste, der altid plejer at kunne forstå Alex, en kæreste. Og gradvist begynder det at gå op for Alex, at tingene måske er nødt til at ændre sig.

Pressen skriver:

»Denne bog beskriver ganske godt ungdommens kvaler samt den forvirring det medfører, når man opdager, at alting ikke er som man troede. At man ikke er som man troede. Samtidig har bogen et twist, som man - selvom det delvist var forventet - har svært ved at forudse. En smuk bog om at finde en plads til sig selv og sin lille plante.«

- Mekashimo, Boggnasker

»Venus Fluefanger er et frisk pust i litteraturen omkring køn, venskaber og identitet. Det er en fortælling om, hvordan det er ikke at passe ind i de normer, der findes i samfundet. En fortælling om at prøve at regnede ud, hvad ens næste skridt skal være, uden at komme det nærmere.«

- Julie Mørup, Julie the Book Cat

»Venus Fluefanger er en ganske lille roman med en kompliceret fortælling om seksualitet, køn og finde ud af, hvem man er, om venskab og den første kærlighed – eller mangel på samme. […] God og velskrevet bog som ikke forsøger at komme med nemme løsninger eller happy endings, men fortæller et tværsnit af et liv og søger på den måde at fremme læserens forståelse og accept af det svære teenageliv.«

- Bibliotekat, Instagram

»Venus fluefanger er en roman, som udvisker de kasser og rammer, som vi er vant til, og i stedet ser på mennesket som det er – et individ – og i dette tilfælde: en, der streber efter at finde sig selv og sit ståsted i verden.«

- @Evaluciamusicandliterature, Instagram

»Venus Fluefanger er en aktuel roman om køn, homoseksualitet og transkønnethed. Det er lykkedes forfatterne at fange personen Alex og gøre ham til lige præcis den, han er: En forvirret, ensom ung mand der leder efter sig selv.«

- Rikke Dyrhave, Æseløre.dk

»Det er en utrolig vigtig og dmul roman om noget så svært som at finde ud af, hvem man er […] Det er en fremragende roman i et glimrende sprog om et svært og stort, lille emne. Må den blive eksponeret og formidlet overalt, det fortjener den. Hermed store anbefalinger til udskolingen og YA.«

- Kent Poulsen, Børn og Bøger


Narrador/a: Asgerbo Persson

Duración: