Romantikken bliver ofte fremstillet som en apolitisk eller konservativ strÞmning i europÊisk litteratur, hvor forfattere vendte samfundet ryggen for at fortabe sig i naturen og dyrke det Ändelige liv. Men det er pÄ tide at begrave de gamle domme over romantisk litteratur: LÊser man epokens vÊrker i lyset af Den Franske Revolutions demokratidebat, vil man se, at de ofte ogsÄ har en politisk dimension. Romantikkens dyrkelse af geniet medfÞrer en udforskning af forholdet mellem de dannede eliter og det jÊvne folk, dens besÊttelse af kÊrlighed rummer idealer om fÊllesskabets samliv, og dens ideer om det Ändelige kredser om frihed.
Disse tanker bliver udfoldet i tre af periodens hovedvÊrker, nemlig Friedrich Hölderlins brevroman Hyperion (1797/1799), William Wordsworths lyriske epos The Prelude (1805) og Victor Hugos historiske roman Notre-Dame de Paris (1832). Gennem idé- og litteraturhistorisk forankrede nÊrlÊsninger undersÞger forfatteren nogle af de vigtigste tendenser i det righoldige og modsÊtningsfyldte bidrag, som europÊisk romantik giver til forstÄelsen af det moderne demokratis fundamentale og stadig aktuelle ideer og problemer.