Da Sebald pĂĽbegyndte det, der skulle blive hans hovedvĂŚrk, romanen Austerlitz, lagde han et andet projekt til side â den om muligt endnu mere ambitiøse fortĂŚlling Campo Santo, som skulle begynde pĂĽ øen Korsika og derfra forgrene sig ud til hele modernitetens Europa. Han nĂĽede ikke at genoptage projektet før sin død i en bilulykke i 2001, ĂĽret hvor Austerlitz udkom.
De fire fragmenter af vĂŚrket, der er samlet her, mere end antyder, hvad vi er gĂĽet glip af. Sebalds sĂŚregne blanding af vitalitet og melankoli, empati og pessimisme, hans sans for sĂĽvel historiens store linjer som den sigende detalje, fornĂŚgter sig ikke.
Bogen indeholder desuden en rÌkke tekster fra ürene 1975-2001, der pü forskellig vis tager livtag med hans yndlingsforfattere: Franz Kafka, Vladimir Nabokov, Peter Handke og Bruce Chatwin, m.fl. Teksterne tillader os samtidig at følge Sebalds udvikling fra traditionel akademisk litteraturkritiker til den store lyrisk-melankolske essayist, han endte med at blive.