Der er gået tyve år siden Latáns ild brændte, og alt og intet er forandret i Vitaholm amt.
Rakel og hendes yngre søskende ankommer til Arnsholt hvor de skal bo sommeren over.
Her møder de Vitaholm amts stramme taterpolitik hvor de fleste tatere bor i barakker, arbejder for en ussel hyre, hverken må eje hest eller vogn og desuden skal skrive under på at de vil blive boende i amtet i mindst fem år.
Rakel er hvid og må derfor gøre hvad hun vil, men bliver både forarget og vred da hun opdager hvor langt mange hvide går under lovenes beskyttelse. Nogle går endda længere end de har ret til. Alle ved det, men ingen tør stille noget op.
Hun møder den underkuede Silas som er søn af en ondsindet storbonde og har to ældre brødre der er lige så djævelske som faren. Silas gør derfor hvad han kan for ikke at være hjemme hvilket fører ham ud i markerne hvor taterne arbejder.
Her arbejder også tateren, Saj, og langsomt udvikler et venskab sig mellem de to. Et venskab som Silas’ familie helst ikke må opdage.
