Richard Jefferiesâ Efter London fra 1885 er et af de tidligste og vĂŚsentligste eksempler pĂĽ den postapokalyptiske genre inden for litteraturen og en forløber for vore dages cli-fi, klimafiktion.
Efter en naturkatastrofe er London blevet en sumpet og giftig ødemark. Resten af England er prĂŚget af vild skov og vidtstrakte søer. I ruinerne efter civilisationen har de overlevende samlet sig i rivaliserende stammer. I bogens første korte del, âBarbariets tilbagevendenâ, hører vi om civilisationens forfald efter katastrofen, og i anden del, âDet vilde Englandâ, følger vi Felix Aquila, som sĂŚtter sig for at udforske den omgivende verden for at gøre sig fortjent til sin elskede Auroras gunst.
Jefferies var stÌrkt optaget af naturen og skildrede med stor skønhed dens rigdom af fugle, dyr og planter. I fremtidsfantasien Efter London er den overlevende menneskehed omplantet i en genforvildet verden.
I en tid, hvor vi lever i frygt for den truende klimakatastrofe, virker Jefferies uhyggelig aktuel. Efter London har pĂĽvirket William Morris, J.R.R. Tolkien, John Fowles og lang rĂŚkke andre forfattere.
(John) Richard Jefferies blev født i 1848 i Coate i regionen North Wiltshire. Hans opvĂŚkst pĂĽ sine forĂŚldres lille gĂĽrd skulle blive en afgørende inspirationskilde for hans forfatterskab og sansemĂŚttede skildringer af den frodige natur og livet pĂĽ landet. Han var glødende optaget af naturbeskyttelse, lĂŚnge inden dette var blevet et begreb. Hans righoldige forfatterskab, som spreder sig over mange genrer, rummer bĂĽde seriøse naturstudier og fantasifuld fiktion. Blandt hans mest kendte vĂŚrker er børnebogen Bevis (1882), selvbiografien The Story of My Heart (1883) og science fiction-romanen After London (1885), som hermed for første gang foreligger pĂĽ dansk. The Observer har kaldt romanen âen af victoriatidens smukkesteâ. Gennem det meste af sit voksne liv kĂŚmpede Richard Jefferies med tuberkulose. Han døde som 38-ĂĽrig i 1887. I dag kan man besøge hans museum i Coate i det hus, han voksede op i.