Henrik Pontoppidan giver i seks noveller et trøstesløst billede af husmandsklassens elendige sociale forhold i 1880'ernes Danmark. Druk, fattigdom og hübløshed er den daglige følgesvend.
Vi hører om det fattige barn, der begraves uden større dikkedarer, og vi møder den gamle kone, som brutalt bliver kastet pü fattiggürden. For andre gür det egentlig den rigtige vej, men sü kommer den brutale død, en uønsket graviditet eller bristede hüb og ødelÌgger det hele.
Novellerne i denne samling er blevet betegnet som Pontoppidans bedste husmandshistorier.