(468)

Hjemmehjælperen Ramona - og andre englelige væsener og væsentlige engle

audiobook & e-book


Næste gang du falder på cyklen, mister din nøgle, ser en blåklædt skikkelse ved din bil, når du har parkeret ulovligt, eller noget andet træls, så husk, at du måske er på vej til at møde en engel. De gemmer sig nemlig alle mulige steder. I folkeskoler, i hjemmeplejen, på biblioteker og i din vaskekælder. Mange af dem er nogle, der har fået de største knubs på livets landevej, men det afholder dem ikke fra at give et tiltrængt nap med.

Denne bog hylder alle englene iblandt os. For eksempel en fyr som Pejse-Carsten, der engang reddede sin mor ud af et brændende hus. Eller hjemmehjælperen Ramona, som ikke alene er en engel i sit arbejde, men faktisk har en lille vinge på anklen.

Hella Joof er født i 1962, klassisksproglig student, uddannet skuespiller i 1990, instruktør, foredragsholder og forfatter. Har udgivet flere bøger for børn og voksne, bl.a. serien om Snitten og Kis. Udgav i 2016 bestselleren "Papmachéreglen" og har siden bl.a. udgivet "Båven om Gud", almanakken "Dage med mildhed, modgang og mirakler" og selv(hjælps)biografien "Tvilling, yndling, grævling". Hun er opvokset i Birkerød, hvilket har haft store konsekvenser, som man vil kunne læse om i denne hendes ottende bog. Hun har i mange år ledt og søgt efter meningen med livet og har måske omsider fundet den, hvilket man også vil kunne læse om. Hun er ikke sådan at bide skeer med, men er god nok på bunden.


Narrator: Hella Joof

Duration: