KOM handler om en forlÊggers overvejelser i forbindelse med et manuskript, han er blevet gjort opmÊrksom pÄ er gÄet for tÊt pÄ en anden forfatters personlige historie. ForlÊggeren sner inde pÄ sit kontor en vinteraften, mens han skriver pÄ en tale om etik indenfor kunstens og litteraturens verden. En kvindelig forfatter har samme eftermiddag gjort ham opmÊrksom pÄ, at den roman af en bestsellerforfatter, som forlaget er ved at sende til tryk, er skrevet pÄ en grusom og virkelig oplevelse fra hendes liv. Beslutningen om hvorvidt forlÊggeren vil udgive romanen eller ej, kÊdes i nattens lÞb sammen med de svar han sÞger i sin tale, og samtidigt ogsÄ med de eksistentielle valg han tidligere i sit liv har truffet og nu sidder bundet af.
Der er jo unÊgtelig eksempler pÄ, at mange, ogsÄ meget store forfattere, har ladet sig inspirere af andre menneskers liv og skÊbne. Men hvad kan en forfatter tillade sig i kunstens navn? Hvor gÄr grÊnsen mellem kunst og etik? Hvor tÊt kan en kunstner tillade sig at gÄ pÄ andre mennesker og deres liv i sine bÞger? Og i hvilket omfang kan han tillade sig at tage af andres idéer og tanker? Kom beskriver de timer, da forlÊggeren diskuterer med sig selv, om hvordan han skal stille sig til disse spÞrgsmÄl: Skal han udgive det problematiske vÊrk, eller skal han vÊlge at sige, at sagen ikke har noget med ham at gÞre, at det ikke er hans ansvar?
KOM handler om forfattere og forlĂŠggere; men den problemstilling, den beskriver, rĂŠkker selvfĂžlgelig langt videre: Hvor begynder, og hvor slutter vores ansvar for hinanden? KOM er til dels skrevet som en slags videretĂŠnkning af den tese om, at vi alle er moralsk faldne, som Albert Camus udvikler i sin roman FALDET. Ja, vi er alle faldne, skriver Janne Tellers alter ego, Bernhard L. Mont. Men hvor vidt har vi mulighed for selv at vĂŠlge, hvor faldne vi Ăžnsker at vĂŠre?
KOM er en roman, der nok er lille af omfang, men som kommer til at fylde meget i hovedet pÄ sin lÊser.