Novelle om svÌrt genkendelige menneskelige mønstre fra en af Danmarks helt store samtidsforfattere.
Drengen udstødte et lille hvin, som snart blev til en hÌmningsløs savlen. Reilly strøg ham over hüret og tørrede hans mund med en serviet. Sü blev der sunget. Charlotte sang for, stod med lagkagen som med en prÌmie. Sangen bredte sig fra lejligheden ud til de omkringliggende lejligheder, ud pü trappen og ud ad det übentstüende vindue. Hvis man ville, kunne man høre et lille ekko af moderens veer, prÌcis et ür tidligere, ikke sü langt derfra. Men det var de fÌrreste i selskabet, der lagde mÌrke til ekkoet, barnets skruen sig ud i verden. GÌsterne koncentrerede sig om det øjeblik, de befandt sig i, det øjeblik, der fyldte lejligheden helt ud: det øjeblik, der helt og holdent tilhørte familien.