(0)

Nederlagets mænd. Det katolske bispevældes sidste dage i Danmark

E-book


Almindeligvis er det sejrherrerne, der skriver historien, mens tabernes eftermæle plejer at blive derefter. Men i denne bog forsøger professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt – på baggrund af et rids af kirkens placering i det senmiddelalderlige danske samfund – at tegne et billede af, hvordan reformationskampene i Danmark har måttet tage sig ud for dem, der led nederlag. Han beskriver den katolske kirkes sidste dage og præsenterer læseren for tre af de katolske biskopper, der kæmpede mod reformatorerne; Lave Urne, Jens Andersen Beldenak og Joakim Rønnow.

"Nederlagets mænd" udkom første gang i 1968.

P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.